Da jeg kom hjem i går, så byggeplads-scenariet sådan ud! Axel havde åbenbart en væg, han lige skulle vælte færdig sammen med tømrerne efter at have hentet drengene, så de fik at vide, at de kunne sætte sig på terrassen og se granvoksne mænd svede … og at de ikke måtte gå over dørtrinnet. De havde vel siddet sådan 20 minutter, og der var da også både spændende værktøj, masser af bulder og brag og en solid omgang håndværker-radio at forlyste sig med.

Nu er alle vægge så væltet indenfor, ja dog undtagen en lille stump på cirka en meter, der åbenbart er ekstra ekstra bærende. Næste skridt er, at vi venter på STÅL! Konstruktionen, der skal bære førstesalen er bestilt, og bliver forhåbentlig leveret på mandag, men det står faktisk lidt hen i det uvisse. Og tømrerne kan ikke lave mere, før de 3,5 ton stål er sat op, så de er taget hen på en anden byggeplads. Lidt øv for os, for vi kunne jo i den grad godt tænke os at få lukket hullet på 100 m2, mens den dejlige sommer er over os.

Der er dækket af med en kæmpe presenning (altså ikke en ægte stillads-overdækning, som vi pt. har sparet), men jeg vil da godt indrømme, at vi lige vendte os en ekstra gang i sengen i aftes, mens vi hørte regnen tromme ovenpå. Det hensatte os fuldstændig til tidligere tiders teltture,  det er bare knap så hyggeligt.

Idag fik jeg så en mms fra Axel, der gik rundt og ryddede op i byggestøvet og forsøgte at lirke de allersidste gamle spær ned – billedet var ikke ret tydeligt og teksten var bare “ups”! Det viste sig så, at han var kommet til at lave hul i den væg, der går hen over trappen ned til kælderen, og et dejligt hvidt lag havde lagt sig hen over en bunke nyvasket tøj og alt muligt andet, vi sikkert ikke har opdaget endnu. Men pyt, vi har nemlig lige fået ny tørretumbler, og med den på matriklen føler jeg virkelig, at vi nu har et velfungerende hjem, bare lige en anelse mindre og nogen mørkere end de fleste andres ..