CATEGORIES: Livet som tilbygger

… Den kommentar opsummerer nok meget godt de mange direkte og meget umiddelbare reaktioner, vi fik, da vi for et par måneder siden fortalte, at vi havde købt et nyt hus – vel at mærke ikke bare et hus, men et nyt, stort om- og tilbygningsprojekt.

Men forståeligt nok, for vi havde i dén grad proklameret, at vores næste hus skulle være indflytningsklart, for NU gad vi faktisk ikke længere renovere gamle huse. Væk med tidrøvende projekter a la sprossede vinduer fra 1880, der bare lige skal kittes og males eller seks enorme fyrretræer, der bare lige skal fældes og ryddes op efter – og ind med familietid for os alle 4 – på samme tid!

have

For jer, der ikke helt kender os, får I lige kort vores bolighistorie: Vi boede i en dejlig (lyserød) andelslejlighed på Frederiksberg, som fik en overhaling – i vores optik mest noget kosmetisk, men det var da alligevel noget med at lave vægge fra savsmuld til glat og fint, shine køkkenet op og lægge nye fliser i badeværelset. For slet ikke at tale om fliser til græs i gårdhaven og alle de små ombygningsprojekter, der i øvrigt følger med, når man kan lide at costumize sin bolig lidt.

vigerslevstræde

Vi voksede ud af lejligheden og fik den solgt så hurtigt, at vi med en vuggestueklar baby på armen blev desperate. Købte overnight et hus med stråtag fra 1880 i Valby – et charmerende bondehus, men med en faldefærdig K3-fyldt tilbygning fra 60’erne  – så stort et projekt, at vi med den viden vi har i dag, nok burde være løbet skrigende bort. Fem år og helt utrolig mange arbejdstimer senere er huset fint og velfungerende, ja endda rigtig hyggeligt og med en fuldstændig gennem-renoveret førstesal, og nu har vi solgt det!

IMG_6814

Vores første tanke var at rykke ud af byen, ud til lidt natur, måske lidt vand i overskuelig nærhed og allerhelst til et dejligt renoveret etplans 60’er-hus, da det har altid været den type hus, der har rørt vores drømme.

Men efter utrolig mange åbent hus-besøg og efterfølgende diskussioner måtte vi bare erkende, at logistikken vandt. Den dag, jeg havde mailet med én, der bor i Virum om, hvor lang tid det tager at komme til Dybbelsbro med det offentlige (som endda er hurtigere end bil), besluttede vi at indskrænke cirklen til by-kvartererne. Og som jer, der følger lidt med i boligmarkedet i København, vil vide, er der godt nok langt mellem snapsene i øjeblikket. Vi har ikke set et eneste hus, hvor beliggenhed og vores ønsker til stand, stil, størrelse og selvfølgelig budget gik op i en højere enhed. Faktisk nærmere tværtimod. Det meste skal alligevel have en ordentlig omgang, også selv om det måske ER renoveret før…og så var det vi begyndte at overveje at kigge efter noget, der havde potentiale til, at vi kunne sætte vores eget præg på det hele – i så høj grad, at det næsten ville føles som nybyg (men uden at vi skulle ud i SÅ stort et projekt, for det orker vi alligevel ikke).

IMG_4887

 

Det er dog ikke fordi, at vores nye hus er ved at falde fra hinanden, det er faktisk overordentlig velholdt og sundt, hvilket jo er et fantastisk udgangspunkt. Det er bare lidt småt – 100 kvadratmeter i grundplan og kun 1 værelse – hertil kommer dog 40 kvadratmeter tør og fin kælder med et pudsigt gennemgangs-badeværelse, bryggers og en krybekælder.

Vi kunne straks se mulighederne ved den skønne beliggenhed, en virkelig dejlig solfyldt have – og allerede efter første fremvisning gik Axel hjem og tegnede nogle hurtige skitser: bum bum taget af, en kasse oven på kassen – nyt fladt tag på og så vupti, 3 værelser og et bad på førstesalen og en lækker stueetage med både køkken-alrum, ”tv-stue”, gæste/legeværelse og det oprindelige bad…og det blev så DET, vi valgte!

13124532_224009661310930_844480759688496862_n

Fra underskriften på kontrakten til nu er der gået ca. 2 måneder – og vores byggetilladelse ligger og lumrer hos Københavns Kommune. Men vi er da fortrøstningsfulde, håndværkere står standby, og vi indretter og drømmer på livet løs – nogle på et mere realistisk plan end andre – Axel ser på detaljer hos vinduesproducenter – Dorte har fundet den fineste sofa og tænkt over, hvor den vase, der matcher, skal stå…