Nu er det præcis 4 måneder og 6 dage siden, vi og håndværkerne gik i gang. Og selv om det forkromede excel-ark melder 24 uger fra start til en eller anden form for slutning, og der jo faktisk kun er gået 16 uger, føles det, som om livet under ombygning har varet en uendelighed…VI VIL OP NU!!!

December er så endeløst mørk og trist og det eneste, der vel holder modet oppe på de fleste af os, kælderbeboere eller ej, er hygge og udsigten til juleferie. Men det er bare lidt svært at hygge igennem hernede. Jo, vi har da en lille nissedør (oven for trappen) som mange andre speltforældre, men helt ærligt, nissen melder sig ikke ret tit – og det kan jeg faktisk godt forstå, eftersom hans udgang fører lige ud i en kæmpe stige, og der er ved at blive spartlet i hele nabolaget.

Vi har ikke pyntet op, vi har ikke bagt nogen kager, vores adventskrans blev til tre led-bloklys, som oven i købet er spredt for alle vinde nu. Det er simpelthen ikke lige det mest julede hjem, vi kan præstere i år. Til gengæld har jeg lovet ungerne, at vi bager en fin og flot kage med det samme, vi er flyttet ovenpå. Og julegaver skal vi da også have, men det er skønt at selve arrangementet ikke skal holdes hos os, så vi skal mindes om andesteg resten af vinteren.

FUGT I ET HJØRNE

Det hele går jo planmæssigt – og så alligevel var der liiiige noget, der fik os helt på dupperne for et par dage siden. Malerne, som er i gang med at spartle, sagde, at der var fugt i et hjørne på “kontoret” – det er det område, der ikke har førstesal. Og HVOR kom det så fra? Det var det hjørne, hvor tagdækkerne i første omgang ikke havde fået svejset pappet ordentligt på, hvilket vi opdagede i en regnbyge en dag. Det blev siden udbedret – men er det stadig utæt?

Er det kondens? Og ikke mindst – what to do? Der var ikke andet for end at skære hul i gipsen for at se, om isoleringen var våd. Det var den ikke…og det betyder jo så, at fugten kommer indefra. Ifølge Axel og tømrerne vil der altid være kondens, hvor koldt møder varmt – men det burde bare ikke være SÅ fugtigt. Omvendt har der jo været heftig aktivitet med spartling, hvilket skaber lidt en regnskovsfornemmelse…så nu har vi lånt og købt ekstra affugtere og varmeblæsere for at få huset så tørt som muligt. Og så må vi se, når de er helt færdige med at male…ja, altså det her rum bliver jo så ikke lige færdigt i første runde, vel?

ENDELIG MÅ VI TALE OM ALT DET SPÆNDENDE

Det føles meget dobbelt, at vi er fuldstændig udkørte og samtidig helt hypede over, at selve indflytningen rent faktisk er inden for rækkevidde.

Mange dage kan vi slet ikke se lyset for enden af tunnellen, men holder bare fast i en form for hverdagsoverlevelses-sejre, såsom at vi kom ud af døren til tiden med madpakke og i nogenlunde rent tøj, og at vi fik aftensmad, som ikke var takeaway.

Men det er også blevet lidt lovligt ENDELIG at tale om farvekoder, gardiner, krydderiskuffens placering, toiletmøblement, og indretningen af drengenes værelser, hvor den skal have max gas med trapez i loftet og en hængekøje fra Thailand i et hjørne (nogen trænger til albue- og tumlerum) …

Næsten hver dag siger en af mine kollegaer til mig: “Ai, jeg tager VIRKELIG hatten af for jer”… og i starten syntes jeg, at hun overdrev, fordi det var egentlig ikke særlig hårdt, følte jeg. Men den sidste måneds tid har jeg i ramme alvor tænkt: Er det nu også det her værd? Axel knokler (og det gjorde han heller ikke helt så meget i starten) både dag, aften og weekend, fordi der hele tiden er småting, som skal ordnes, før noget andet kan udføres af de etablerede håndværkere. Og alle de ting, jeg gerne ville hjælpe med, kan ikke rigtig gøres nu, fordi det er så mørkt. Jeg kunne godt rydde op i haven og feje, køre på lossepladsen og andre småting, men timerne forsvinder for os.

Jeg har dog tænkt over nogle få tips til at overleve en ombygning som denne – i hvert fald essensen af det, det holder mig gående i en mørk vinter her i kælderen.

• Tag en dag ad gangen. Det lyder banalt, men det kan være SÅ svært. Vær glad for de ting, du (din mand eller din håndværker) trods alt nåede den dag – hvad enten det er en vindueskarm, der blev skåret ud eller en kurv med vasketøj. Eller et spil kort med ungerne på sengen. Måske kommer du endda til at tænke tilbage på tiden som rigtig hyggelig.

• Brug energien på at holde hverdagslivet nogenlunde status quo. Prioritér, at dagligdagen fungerer – f.eks. troede vi i starten, at vi kunne klare os uden tørretumbler og ovn i fuld størrelse, men der er ikke kræfter til opfinde kreative løsninger, når både store og små er sultne, og køkkenet har dukkehus-størrelse. (el-radiatoren er kun brugt til afsætning:)
• Visualisér drømmen: Forestil dig, hvor FEDT det hele bliver! At du står i dit nye køkken og laver en smoothie i den blender, der har været gemt væk i månedsvis. At du ligger i en stor seng, der står UD fra væggen, og at du lægger makeup i et rum, hvor der er lys…
• Helt åbenlyst blev Rom hverken bygget på én dag eller uden tålmodighed. Mange bække små gør et færdigt hus…og pludselig en dag står du og tørrer jordbærsmoothie af de nymalede vægge..