Ih, hvor er det bare hyggeligt her i vores kolonihave-kahyt-look-a-like-kælder, som vi nu er rykket ind i. Jamen jeg mener det sgu! Efter fem dage i halvmørkt, internetløst kaos med bunker, flyttekasser, takeaway og rod overalt, letter tågerne lidt. Der er kommet lamper, knager og sågar enkelte billeder op. Næsten alle køkkensager har fået en plads, vi har afprøvet vaskemaskinen og spist en del aftensmåltider udenfor og morgenmad på vores skamler ved verdens mindste spisebord, som står midt i vores soveværelse/opholdsstue (eneste rigtige rum). Vi har fået rent tøj på hver dag og har testet vores “badeværelse”, som jo er gennemgangsrum til køkkenet – ungerne sad i en rund plastikbalje og vi voksne forsøgte efterfølgende  at stå i baljen med badeforhænget indeni for at undgå vand på hele gulvet, hvilket selvfølgelig slet ikke var muligt.

Men helt ærligt, det er faktisk også eneste minus ved vores nye logi – så lykken nåede nye højder, da min fantastiske handyman fik kigget nærmere på det defekte rør, der tilsyneladende var årsag til, at vi ikke har kunnet bruge det nydelige badeværelse med palmer på fliserne, der befinder sig en etage over os i stueplan. Mens jeg klarede opvasken på zen-agtig gammeldags facon, fik han bakset med rørene, og vupti var der vand i det RIGTIGE badeværelse, og pyt med, at døren derud er blevet solgt …

At vi rent faktisk kan bruge det “rigtige” badeværelse den næste måneds tid er ironisk nok også lidt nedslående, for det skyldes, at håndværkerne alligevel ikke er kommet i gang som ventet…jovist, de kommer en uge her i juli og river nogle ikke-bærende vægge o.l. ned i stueetagen, men selve operation open-air må vi altså vente på, da de skal holde ferie. Øv øv, men omvendt er det nu dejligt nok at nyde den skønne have og vores enorme nye gasgrill uden et stillads i nakken – der er dog basis for, at Axels tidsplan skal revideres, og jeg må indrømme, at det nok alligevel var for optimistisk at tage julekasserne med herud …

Jeg er stadig lidt på r… over, hvor meget vi egentlig har fået moslet ind her i kælderen og samtidig hvor lidt man egentlig behøver (= ret tankevækkende og en filosofi, der er værd at tage med, når vi engang flytter ovenpå), hvis bare det er det rigtige. Hver gang jeg pakker en kasse ud, især med køkkenting, synes jeg, at der e for meget. Altså vi behøver da kun 8 tallerkner i alt, kun 2 sæt bestik til hver person, 2 glas osv osv…og hver gang jeg har tømt en af de mange kasser med mit tøj, har jeg tænkt, at langt over halvdelen kunne jeg da fint leve uden, det næste halve år i hvert fald. Der er noget megafedt over at skære ind til benet og tage stilling til, hvad man egentlig behøver. Og så er jeg i øvrigt rigtig glad for, at regntøj og lunt overtøj IKKE er blevet valgt fra.