Nu skulle det være sikkert: På mandag kommer håndværkerne, stor jubel! Og som I kan se, mangler der jo bare en klat maling og en lækker pude, før vi kan tage vores kommende stue i brug:)

Nej, spøg til side, Axel ser lige nu sådan ud, når jeg kommer hjem med ungerne, og det er jo denne fase, der godt kan være liiiiidt hård og kræve en god omgang balsam (også for sjælen). Det kan være svært at se de streger, vi tegner med fødderne i støvet, som skal angive, hvor væggene skal være og det kan faktisk også godt være svært at holde humøret oppe, fordi vi samtidig med nedbrydningen skal have totalt styr på planlægningen og i øvrigt træffe en hel del vigtige beslutninger. Som f.eks. farven på vinduerne, skydedøre eller almindelige døre og ikke mindst den ret præcise rumfordeling. Valg, som er sværere at gøre om end køkkenlåger og skabenes placering, selv om den slags efter min mening er noget sjovere at tage stilling til.

 

Men først skal taget jo af, og det kommer efter sigende til at foregå i næste uge. Det og de næste mange ugers opbygning af førstesalen kræver stillads rundt om huset, og det var egentlig noget, vi troede, der var med i tilbuddet fra tømrerne. Men det viste sig at være en ekstra omkostning – og hvad kan den slags jernpinde så koste?? Da Axel begyndte at indhente tilbud, tegnede der sig et billede af en meget sammentømret branche. Tilbuddene var bygget lidt forskelligt op, men prisen landede for flere af dem på – GISP – cirka 140.000 kroner for 90 dage!! Det er jo helt uforståeligt, at det kan koste 43.000 kroner bare at få det sat op – og hertil kommer så dagslejen, nedtagning og eventuel overdækning. Pyyyh ha, det tog lige det gode humør i nogle dage, og kreativiteten var stor: Så bygger vi det bare selv! Vi køber det brugt og sælger det videre bagefter – osv osv, indtil vi fandt ud af, at det selvfølgelig skal sikkerhedsgodkendes, hvilket jo er forståeligt nok, da det jo ikke er doozere, men rigtige mennesker, der skal gå rundt på det. Og et “selvbygget” stillads bliver næppe godkendt.

Til sidst fandt vi et firma, der kun skulle have 60.000 kroner, men så har vi også frasagt os overdækning som en start…det kan vi dog tilvælge senere, hvis vejret viser sig at kræve det, men mon ikke vi har en tør sensommer i vente efter denne juli måned?

Ja, I tænker nok, hvordan noget af en grusgrav er endt INDE i stuen, men det er såkaldt “indskuds-ler”, der har ligget under isoleringen på loftet sammen med det andet velkendte isoleringsmateriale – Dagbladet Østsjælland (fra 1969).

Vi overvejer faktisk en papirulds-isolering, som har nogle af de samme egenskaber, men den beslutning overlader jeg nu trygt til Axel og tømrerne. Og apropos isolering, skal der vist snart sættes varme til de to radiatorer, vi har sat op (i alt) her i kælderen, for det er da ret brrrrrr om morgenen hernede.