Indlægget er sponseret.

Ja, læs bare videre…der er gode nyheder. Der har været stille her på bloggen i noget tid, og det er dels, fordi vi har leget, at sommerferien varede evigt, sådan i forhold til vores projekter, men det HAR faktisk heller ikke rigtig været muligt for os at komme videre med noget som helst, fordi vores vvs-mand sagt på godt jysk var ”ramt af succes” og ikke lige helt havde tid til os.

Da han endelig fandt vej herover, var vi lige ved at rulle den røde løber ud – både af glæde, men også fordi det begyndte at blive lige lovlig fodkoldt på sildebensparketten. Første og vigtigste opgave for ham var derfor at slutte varmen til, og selv om sensommeren har været gavmild mod os, var det alligevel bemærkelsesværdigt dejligt at lave morgenmad i bare tæer i stedet for lilla crocs.

Næste opgave var at tilslutte den ret store blå plastiktingest, der har været parkeret i vores tidligere toiletkøkken (nu vaskerum) i kælderen i månedsvis. Et aggregat fra BTW, også kaldet et blødgøringsanlæg, som fjerner kalk fra vandet, når det kommer ind i huset.

 

Og her er det så, at vores lille positive ”test” kommer ind i i billedet, for selvfølgelig skulle vi lige dobbelttjekke inden tilslutning, at der nu også var så meget kalk i vandet, som rygterne siger om København. Vores personlige erfaring med kalk her på matriklen er, at kogekanden er beigefarvet i bunden selv efter kort tids brug, at vi nærmest brygger te på små kalkflager, at armaturer ligner noget, der er løgn efter et enkelt bad. At fugerne i brusenichen er gullige og rengøring minder om en omgang crossfit, og at vi aldrig behøver bruge balsam i Jylland, hvorimod håret er helt umuligt at rede ud herhjemme (gælder for NOGLE medlemmer af husstanden:).

 

Testen, som mindede påfaldende meget om en graviditetstest – men som vi foretog i et glas vand i stedet for urin – viste da også en hårdhed i vandet på 21 eller derover! Så jo, behovet for en central kalk-fjerner var helt sikkert til stede. Argumenterne for at investere i et blødt vand handler dog også om give rør, installationer og hvidevarer længere levetid, og så taler vi jo pludselig et helt andet økonomisk niveau end nye elkedler og mere eddike til rengøring.

Da selve anlægget skulle installeres, trak Axel i den hvide kittel (som vi HAR hængende i kælderen, ja ÆGTE 😉 og beskyttelsesbriller og omdannede køkkenet til kemi-laboratorium, sådan da. For nu skulle den helt præcise vand-hårdhed måles, så anlægget kunne indstilles korrekt. Med en ikke nærmere defineret væske drypper man forsigtigt dråbe for dråbe ned i målebægeret med vand tilsat en anden udefinerbar væske, indtil det pludselig bliver blåt, og man derefter kan aflæse sin vand-hårdhed på en skala, som jeg heller ikke helt har forstået, men det landede på 21 = meget hårdt vand!

En pudsig ting er, at vi lige siden vi fik installeret det flotte blå linoleums-køkken, har døjet med mærkelige pletter/rande på køkkenbordet. Vi troede, det var relateret til materialet og har skuret, tørret, gnubbet med både tørre og våde klude og været ét stort spørgsmålstegn, indtil det pludselig gik op for os, at det faktisk var kalk fra vandglas osv. Lad os bare sige, at vi nu har blåt køkkenbord igen.

Når først maskinen er sat til, mærker man ikke noget til den. Selvfølgelig har vi ikke kunnet lade være med at nærstudere porcelæn, badeværelse, hår og kogekande og har tilstrækkeligt med emperi til at sige, at kalk-situationen bestemt har ændret sig. Axel har selvfølgelig dokumenteret det med endnu et kemi-forsøg, og resultatet er nu, at vandets hårdhed er 6.

Især vores badeværelse og vores karaffel med vand i køleskabet ser HELT anderledes ud. Vi skal kun bruge halv mængde vaskemiddel og slet ikke skyllemiddel, og sammenholdt med at vi også har behov for færre kemikalier til rengøring, er det jo totalt win-win.  Jeg synes dog ikke, at håret er så blødt, som især min frisør havde fået overbevist mig om, at det ville være. Jeg vil altså stadig gerne have balsam i …

Til gengæld skal vi så til at tage kalk-tilskud…eller hvad?