Kender I det der med, at man ikke kan dufte sin egen parfume efter noget tid? Det er så nu efter en hel del uger gået op for mig, hvor meget mit overtøj egentlig lugter af mad. Jeg synes godt nok ind imellem, at der dufter utrolig meget af køkken omkring mig, men har egentlig slået det hen, indtil i aften hvor vi har lavet en fisk i ovnen. Efter maden skulle vi lige et smut ovenpå,

Vi taler lige nu om detaljer, men desværre ikke lige det, man ville kalde “de sidste, afgørende detaljer”, som vist plejer at handle om æstetik. Nej, vi er ude i noget meget mere funktionelt såsom rummenes størrelse, små indbyggede hylder, valg af gulv og bruseniche-størrelse og en helt masse andet, som er alt for sent at beslutte på det tidspunkt, hvor det virker logisk.

For et par dage siden sagde Axel, at NU som i NU var det tid til at aflevere helt endelige tegninger af førstesalens indretning til tømrerne.

Så har vi været i gang i 6 uger, og tidsplanen holder endnu! Vi har flittigt studeret DMI og YR, og vi er så taknemmelige over den dejlige sensommer, der har givet os mulighed for at få bygget skelettet til overetagen, uden at vi behøvede den ekstremt dyre stillads-overdækning.

Status på byggeriet lige nu er, at tømrerne i tirsdags blev færdige med træ-konstruktionen til førstesalen (og jeg sku da lige hilse og sige,

Der skete faktisk det, at mens jeg lige var nede i kælderen og fikse et par småting til aftensmaden, blev huset pludseligt dobbelt så højt! Sådan føltes det i hvert fald. Tømrerne fik med lidt hjælp fra en vvs-mand på visit rejst det første “skelet” til en af førstesalens ydervægge. Holy s…. det ser bare vildt ud, og jeg skulle hilse og sige, at det føles endnu vildere, når man lige tager turen op på stilladset for at nyde solnedgangen.

“Altså, jeg kan jo ikke LOVE, at væggen i stuen (stumpen) kan holde til den stålbjælke…”

“Altså jeg kan jo ikke LOVE, at der ikke kommer hul ned til kælderen …”

Axel havde masser af forbehold over for den operation, der skulle finde sted i dag, og som vist gav os begge lidt ondt i maven: 3,5 ton stålbjælker skulle kranes (et fedt udtryk, ik?) ned og ligge rundt oven på husets ydermure samt et par stykker på tværs gennem huset for at fordele vægten fra vores kommende overetage.

Da jeg kom hjem i går, så byggeplads-scenariet sådan ud! Axel havde åbenbart en væg, han lige skulle vælte færdig sammen med tømrerne efter at have hentet drengene, så de fik at vide, at de kunne sætte sig på terrassen og se granvoksne mænd svede … og at de ikke måtte gå over dørtrinnet. De havde vel siddet sådan 20 minutter, og der var da også både spændende værktøj, masser af bulder og brag og en solid omgang håndværker-radio at forlyste sig med.

I skrivende stund kan jeg høre Axel skovle en sti ind til badeværelset i stueetagen, så han selv kan komme i bad bag støvdøren efter næsten 12 timers slid og slæb. Hele stueetagen er fyldt med mursten i en halv meters højde, rockwool og gammelt træ med søm. Jeg, som havde troet, at NU kunne det ikke blive værre støvmæssigt (for nogle dage siden) må så konstatere, at ork, det kunne det sagtens!

For eksempel,

Whiiii…håndværkerne  er rykket ind!! Så blev der lige trængsel på matriklen sådan en mandag morgen, da både stilladsfolk og vores to tømrere mødte op næsten samtidig. Men hvor var det dog dejligt at se dem og konstatere, at det var to friske mænd i deres bedste alder, som endda har deres egen kaffemaskine med. Ja, og så en madpakke af en anden verden, for noget skal der jo til, når man først skal bryde et loft ned og siden bygge et nyt ovenpå.

Nu skulle det være sikkert: På mandag kommer håndværkerne, stor jubel! Og som I kan se, mangler der jo bare en klat maling og en lækker pude, før vi kan tage vores kommende stue i brug:)

Nej, spøg til side, Axel ser lige nu sådan ud, når jeg kommer hjem med ungerne, og det er jo denne fase, der godt kan være liiiiidt hård og kræve en god omgang balsam (også for sjælen).