Lørdag aften kom vi tilbage til vores svale kælder efter en dejlig ferie i både Grækenland og Nordjylland, og der var heldigvis stor gensynsglæde for både store og små.

Og ja, dagen i går var bare en af dem, der forhåbentlig klistrer sig godt og grundigt fast på den indvendige side af hovedet og bliver siddende til mørkere og vådere tider. Vi vågnede til høj sol (selv om den gemmer sig godt for os,

Campingsæsonen er i skudt gang, og det har vi tilsluttet os! Eller rettere, vi følte os nødsaget til at finde en løsning, efter vi to gange sad brødflove og klar i haven til Axels imponerende måltid fra sit nye mandedomæne, gasgrillen, hvorefter himlen åbnede sig. Vi fik i den grad fut i klipklapperne tilbage mod kælderen med hynder under armen, tallerkner og halvvåd mad…og to lettere forvirrede unger, som jo egentlig bare synes, at regnvejr er en fest.

Ih, hvor er det bare hyggeligt her i vores kolonihave-kahyt-look-a-like-kælder, som vi nu er rykket ind i. Jamen jeg mener det sgu! Efter fem dage i halvmørkt, internetløst kaos med bunker, flyttekasser, takeaway og rod overalt, letter tågerne lidt. Der er kommet lamper, knager og sågar enkelte billeder op. Næsten alle køkkensager har fået en plads, vi har afprøvet vaskemaskinen og spist en del aftensmåltider udenfor og morgenmad på vores skamler ved verdens mindste spisebord,

Vi pakker flyttekasser på livet løs (pt. har jeg talt 56) og regner med at indtage kælderen i weekenden – sådan for good. Vi har fået kørt de fleste af de (få) møbler, vi skal bo med, ud i det nye hus – og forsøger at gøre det lidt hyggeligt, det skal jo trods alt være vores hjem det næste halve år eller mere. Børnene tror, at alt deres legetøj er kommet med,

Jubiii, så kom endelig den mail, vi har ventet på med længsel i 13 uger og 4 dage: Byggetilladelsen – et 58 siders dokument er det blevet til! Vi havde nok en fornemmelse af, at den var undervejs, Axel har haft flere “uopsætlige” spørgsmål, som han blev “nødt til” at kontakte vores sagsbehandler med  her på det seneste = så er det jo meget belejligt lige at spørge til tidshorisonten.

Anyway,  vi fejrede den første milepæl med at skåle i rosé og nyde vores pæne negle,

Det er jo totalt moderne at minimize sit liv – men det er nu mere nød end lyst, der gør, at vi lige nu er i gang med den helt store nedskalering. Det har hele tiden været meningen, at vi skulle bo i vores nye hus, mens vi renoverer – men vi havde nok håbet, at håndværkerne i det mindste ville være bare lidt i gang, når vi rykkede ind. Som I nok kan gætte,

Nu har vi haft nøglerne til vores nye hus i cirka en måned – og der er desværre ikke sket ret meget, altså bortset fra, at vi nu har en blomstrende have at gå på opdagelse i. Og sikke en flid, den tidligere ejer har lagt i at få beskåret denne syren, så den bare står SMUKT som et perfekt rundet træ …

Men på renoveringsfronten står det desværre meget mere stille,

… Den kommentar opsummerer nok meget godt de mange direkte og meget umiddelbare reaktioner, vi fik, da vi for et par måneder siden fortalte, at vi havde købt et nyt hus – vel at mærke ikke bare et hus, men et nyt, stort om- og tilbygningsprojekt.

Men forståeligt nok, for vi havde i dén grad proklameret, at vores næste hus skulle være indflytningsklart, for NU gad vi faktisk ikke længere renovere gamle huse.