Vi er sådan omtrent nået til en fase, hvor der er mere nydelse end ydelse forbundet med at bo her i huset. Hvor vi på en eller anden måde ikke helt bemærker alt det, der stadig mangler, men bare slår dørene op til terrassen (aka den tidligere udestue) og slår rumpetten i pallesofaen med en iskaffe. Alt det grønne er så godt for øjnene, og udsigten til det veltilrettelagte staudebed er fantastisk.

Selv om det ikke er verdens største have,