I disse dage er det præcis et år siden, vi rykkede vores habengut op fra kælderen og så at sige “flyttede ind”. Ja, køkkenet blev ganske vist først færdigt flere uger senere, og som I ved, er der jo uendelig mange hængepartier efter en renovering, men for os var det verdens bedste opgradering.
Vi har efterfølgende brugt et helt år på at komme i mål med alt fra sofa og gulvvarme til opbevaringsplads og puder (ja, der har jo været perioder, hvor jeg tvivlede på, om vi nogensinde ville nå til pudestadiet, men JO!), og det føles allerede nu, som om vi har boet i huset og kvarteret i flere år.
De laaaange mørke måneder har fostret mange drømme om de næste projekter, og vi har hen over vinteren taget tilløb til at komme i gang med entreen, som har stået afpillet til det allerinderste.
“Entreen er husets visitkort”, som en besøgende bemærkede med et glimt i øjet, og i så fald må gæsterne helt sikkert tænke deres om et såkaldt “nyrenoveret hus”, for vores entré havde indtil i går stadig rå Fermacell-facadeplader på gulv og vægge, kasser med værktøj stablet op mellem flyverdragter og gummistøvler, og da vi i et anfald af “nu-gør-vi-noget” i går ryddede den fuldstændig, fandt vi dynger af grannåle fra juletræet gemt i hjørnerne …
Sagen er, at vi i mange uger, ja siden start januar, har ventet på en ny flot hoveddør, og da den er udgangspunktet for al det andet, der skal ske i vores entré med gulvfliser, vægge osv (vi ser jo helst, at den rent faktisk kan åbnes), så har vi egentlig bare tilladt os at ignorere husets visitkort. Men lige efter påske sker det: døren monteres, og så er det vel bare bada-bing og trylleri = en ny entré ugen efter, mon ikke :)?
I hvert fald er beslutningerne nu truffet, en vægfarve er valgt, skabe og en siddebænk, som skal skjule diverse rør til badeværelset på førstesal (billedet), er tegnet op (business as usual), og der er lavet udtræk til “håndklædetørreren”, som skal fungere som en knagerække. Så langt så godt.
Mens vi har ventet på hoveddøren, har vi også brugt tiden på badeværelsestanker – endnu en gang kom kæmpebunken af boligblade til deres ret, da vi lod os drive med inspirations-flowet frem til en beslutning om badeværelses-indretning.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det til dato har været de sværeste valg, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor svært det må være, hvis man er uenige om stilen. Grundlæggende – og tak for det – er vi rimelig enige, ja måske er vores smag bare vokset sammen med årene, men det gør jo unægteligt beslutningerne lidt nemmere.
VÅDE TANKER
Et badeværelse er så sindssygt endegyldigt og samtidig kostbart, og der er bare ikke lige nogen fortrydelsesret på forkert valg af fliser, vel? Det skal være tidløst, men ikke så kedeligt at det er helt uden personlighed. Det skal helst matche resten af huset en lille smule i stil, men det skal heller ikke være typehus-modellen, hvor bryggers, køkken og bad består af samme elementer. Og for lige at toppe kriterierne synes vi også, at det helst skal være ret moderne, men samtidig sende en venlig hilsen til husets funkis-fortolkning. Detaljerne vender vi helt sikkert tilbage med, når vi forhåbentlig inden for et par måneder går i gang med det.
En sidste ting, som især Axel har brugt lidt krudt på, er reolen. Jo jo, den færdig, som I ved, men vi har jo meldt den til Silvans Gør det Selv-konkurrence – og helt ærligt, den fortjener sgu da at vinde, siger de stolte forældre om vidunderbarnet … så hvis du har lyst til at curle den lidt frem, kan du stemme her, da man skal være blandt de 20. bedst placerede for at få “foretræde” for juryen – konkurrencen slutter dog 22.3.
